Sådan håndterer PFA Bank Coronakrisen og markedsuroen

Sådan håndterer PFA Bank Corona og markedsuroen

I PFA Bank tager vi konsekvenserne og effekterne af Corona-virussen meget alvorligt, og vi følger de til enhver tid gældende anbefalinger og retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og øvrige danske myndigheder.

Samtidig har det vores højeste prioritet at videreføre en stabil drift og yde den bedst mulige service til vores kunder i en ekstraordinær tid, hvor mange medarbejdere skal arbejde hjemmefra og gøre tingene anderledes, end de plejer.

Derfor kan det heller ikke udelukkes, at der kan være kunder, der vil opleve længere svartider end normalt. Det er også sandsynligt at det bliver nødvendigt, at nogle rådgivningsmøder mv.  må rykkes eller afholdes som telefon- eller webmøde.

Vi beklager de gener, det evt. må give. Men vi gør alt, hvad vi kan for, at være så tæt på vores kunder som muligt i denne situation – men på afstand.

 

Hvordan påvirker markedsuroen opsparingen?

Som aktiv forvaltet investeringsforening gør PFA Invest alt, hvad den kan for at beskytte kundernes opsparinger og investeringer i en tid med udfordrende finansmarkeder.

Den nuværende situation påvirker dog også uundgåeligt afkastet i PFA Invest, og ikke mindst jer kunder, som umiddelbart kan se effekterne af markedsuroen på jeres opsparing i form af negative afkast og større udsving end hidtil.

Generelt har PFA Invest en større andel af mere defensive aktier, der i den nuværende markedsuro ikke er blevet ramt helt så hårdt som andre aktier. Samtidig kommer vores forholdsvis høje andel af unoterede investeringer i form af ejendomme PFA’s kunder til gode, særligt når aktiemarkederne falder.

Vi anbefaler generelt, at jer kunder holder fast i jeres investeringsstrategi. Der vil uundgåeligt komme større udsving ind imellem, og derfor er det vigtigt, at man som kunde ser sin opsparing og investeringer i et længere perspektiv, selvom det aldrig er behageligt i perioder med negative afkast.

Hvis du er bekymret for din opsparing eller er i tvivl, om du har den rigtige risikoprofil så kontakt din investeringsrådgiver på 70 80 85 00

 

 
pensionsopsparing 

Q&A vedrørende konsekvenser af coronavirus


Skal jeg investere nu eller stå kontant?

Det er vores anbefaling at man ikke skal forsøge at time markedets toppe og bunde. Det er en meget svær øvelse, og al erfaring viser, at det sjældent giver et større afkast. Finanspolitiske og pengepolitiske tiltag kan med ét vende stemningen på finansmarkederne. Og når det sker, risikerer du at have taget en stor del af nedturen, hvorefter du så ændrer din risikoprofil til et lavere niveau for derefter at se kurserne stige, og så får du ikke din andel af opturen med.

Har du midler, som du påtænker at investere, bør du placere dem i et produkt, som passer med den risiko, du ønsker at påtage dig.

Hvis dine penge står kontant, løber du også en risiko for at gå glip af stigninger i markedet og dermed gå glip af en del afkast. Er du i tvivl om din egen risikoprofil, er vores klare anbefaling, at du kontakter en investeringsrådgiver i PFA Bank.


Bør jeg ændre min nuværende risikoprofil?

Vi anbefaler, at du holder fast i din investeringsstrategi og undgår at gå i panik. Når du investerer, er det vigtigt at din investering passer til den risiko, du ønsker at påtage dig. Har du det godt i maven med din risiko eller spekulerer du for meget over det.

Hvis du har den rigtige risikoprofil, er anbefalingen, at du holder fast i din investering. Er du i tvivl om din egen risikoprofil, er vores klare anbefaling, at du kontakter en investeringsrådgiver i PFA Bank.


Hvad har PFA gjort under krisen – og hvordan ser PFA på fremtiden?

I vores balanceprodukter har vi købt op i aktier. Det skyldes blandt andet, at når aktiemarkederne falder, så får du en lavere aktieandel og derfor en anden risikoprofil. For at sikre at din investering forsat passer til din risikoprofil, balancerer vi derfor fonden.

Dertil har vi en forventning om, at vi vil se en V-formet udvikling med en stejl nedtur, som vi har oplevet og hurtige stigninger, når det vender igen.


Hvorfor lukkes der for handel?

Siden de finansielle markeder for alvor begyndte at reagere på coronakrisen har PFA Invest, i lighed med en stor del af Danmarks andre investeringsforeninger, været nødsaget til at suspendere handlen i fondene i perioder, når det ikke har været muligt at stille retvisende priser. Det har været nødvendigt, da det er helt afgørende, at prisen på dine investeringer - også kaldet indre værdi - er beregnet korrekt. Suspension er et værktøj, der bliver taget i brug for at beskytte dig som investor, så du ikke handler til kurser, der ikke er retvisende. En suspension af handel i en fond betyder i praksis, at ingen kan hverken købe eller sælge fonden. Vi må ikke på kundernes vegne handle på kurser, der ikke er retvisende.

Formålet med en suspension er at beskytte eksisterende såvel som potentielle investorer.

Hør mere om markedsudviklingen



24. mar 2020

På dette webinar kan du høre PFA’s chefstrateg Tine Choi Danielsen forklare, hvad vi i PFA gør for at afbøde den negative udvikling og beskytte din opsparing i en tid med Corona-virus og historiske rutsjeture på finansmarkederne.


17. mar 2020

Bliv klogere i videoen ovenfor, hvor CEO for PFA’s investeringsafdeling, Christian Lindstrøm Lage sætter ord på markedsudviklingen.