LEI-kode

Hvorfor skal jeg have en LEI-kode?

Det er et EU-krav, at virksomheder (undtagen enkeltmandsvirksomheder), foreninger og fonde skal have en LEI-kode. LEI-koden skal være registreret hos pengeinstituttet, hvor der handles værdipapirer, ellers vil det ikke være muligt at handle værdipapirer. Systemerne - herunder netbank - vil helt konkret afvise forsøg på værdipapirhandler, hvis der ikke er en LEI-kode registreret. Dette er et lovkrav iflg. EU forordningen kaldet MiFID II, og kravet gælder således erhvervskunders handel med værdipapirer i alle danske pengeinstitutter efter den 3. januar 2018.

Såfremt erhvervskunder allerede har en LEI-kode registreret i et dansk pengeinstitut, skal den samme LEI-kode anvendes i andre pengeinstitutter, hvis der skal handles værdipapirer.

Hvad er en LEI-kode?

En LEI-kode (Legal Entity Identifier) er en 20-cifret kode, der entydigt identificerer en juridisk enhed, som deltager i transaktioner på finansmarkederne – på tværs af markeder og retssystemer.

Hvor kan jeg få en LEI-kode, og hvad koster den?

En LEI-kode fås hos en bemyndiget LEI-udsteder, en såkaldt LOU (Local Operating Unit), som validerer visse oplysninger om din enhed, inden den udsteder LEI-koden.

Du kan rekvirere en LEI-kode på en række hjemmesider. Bl.a. findes der en oversigt over leverandører af LEI-koder på denne side: www.LEI-koder.dk 

Oprettelse af en LEI-kode koster et registreringsgebyr, desuden er der et årlig fornyelsesgebyr. Der kan opleves ekspeditionstid.

Hvordan får jeg LEI-koden?
  1. Indsamle nødvendige oplysninger: juridisk(e) navn(e) for alle virksomheder eller fonde, registreret/registrerede adresse(er), hovedkontoradresse(r), enhedsstatus, enhedens retlige form, bemyndiget/bemyndigede person(er)
  2. Beslut, hos hvilken LEI-udsteder du ønsker at foretage registrering
  3. Indtast de nødvendige oplysninger til registrering på udstederens hjemmeside
  4. Betal registreringsgebyret i henhold til anvisningerne på udstederens hjemmeside
  5. LEI-udstederen validerer de afgivne oplysninger
  6. LEI-udstederen foretager registrering og sender en bekræftelse pr. e-mail

Afslutningsvis skal kunderne oplyse LEI-koden til de pengeinstitutter, hvor kunderne handler værdipapirer.

Ved bestilling af en LEI-kode, kræver nogle udbydere, at virksomheden oplyser et VAT-nummer. I disse tilfælde er det virksomhedens eller foreningens CVR-nummer, der skal oplyses. CVR-nummeret vil nogle steder skulle angives som DK efterfulgt af det 8-cifrede CVR-nummer, dvs. som DK 12345678. Oplysningerne der skal gives ved bestilling af en LEI-kode, er typisk de samme som er registeret i CVR-registeret.

Læs mere i Finanstilsynets Q&A om LEI-koder her.