Så meget koster det, hvis du vil trappe ned inden pensionsalderen

Danskerne ønsker i stigende grad en såkaldt fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvor de f.eks. går ned i tid frem mod pensionsalderen, men så til gengæld bliver flere år i arbejde. Nye beregninger fra PFA viser, hvad det kræver af ekstra opsparing at gøre ønskerne til virkelighed.

Drømmer du om at gå lidt ned i tid, når du nærmer dig pensionsalderen – f.eks. fordi du vil bruge mere tid på familie eller fritidsinteresser? Og forestiller du dig samtidig, at du vil arbejde videre efter pensionsalderen, frem for at trække dig helt? Så er du langt fra alene. Der er nemlig de seneste år sket et skift i, hvornår og hvordan danskerne trækker sig tilbage.

”Tidligere, da efterlønsalderen var 60 og 62 år, og folkepensionsalderen 65, fulgte langt de fleste danskere disse normgivende aldre. Nu bliver løsningen langt mere individualiseret, og vi ser bl.a., at danskerne i stigende grad ønsker en såkaldt fleksibel tilbagetrækning, hvor de måske går lidt ned i tid inden pensionsalderen, men så til gengæld bliver flere år på arbejdsmarkedet,” siger Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA.

Han peger på, at skiftet hænger sammen med ændringerne i samfundet, hvor folkepensionsalderen løbende hæves og næste gang ved årsskiftet, hvor vi alle sammen opfordres til at arbejde længere, og hvor der gives belønninger for at arbejde længere tid.

”Det starter en dynamik, hvor medarbejdere og arbejdsgivere finder nye løsninger. Herunder ikke mindst det psykologiske ved, at medarbejderne i højere grad føler sig nyttige og efterspurgte på arbejdsmarkedet. Ønsket om fleksibilitet kommer ind, fordi mange ældre nok gerne vil fortsætte med at arbejde, men også vil have tid til venner eller familie som f.eks. børnebørn. Men det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det kræver noget ekstra opsparing, hvis man vil trappe ned inden pensionsalderen,” siger Carsten Holdum.

Jo tidligere i gang med ekstra opsparing, jo bedre

Nye beregninger fra PFA viser, hvor meget ekstra man skal spare op for at kunne gå på halv tid tre år før folkepensionsalderen.

Der er i beregningerne taget udgangspunkt i en årsløn på 400.000 kr., der falder til 320.000 kr. i de tre år på nedsat tid inden folkepensionsalderen, og en sædvanlig pensionsordning, hvor der indbetales 15 pct. om måneden.

Hvis en 40-årig gerne vil have muligheden for at gå på nedsat tid tre år før folkepensionsalderen, skal indbetalingen til pensionsordningen øges til 16,2 pct. Det svarer til 228 kr. om måneden efter skat. For en 50-årig og en 55-årig skal indbetalingerne øges til hhv. 17,4 pct. og 18,7 pct. svarende til en ekstraudgift på hhv. 456 kr. og 703 kr. om måneden efter skat.

”Beregningerne viser, at det ikke er voldsomt dyrt at få denne ekstra frihedsgrad til fleksibel tilbagetrækning. Det hænger i høj grad sammen med, at når pensionen strækkes lidt længere ved at starte udbetaling lidt tidligere, så er der mindre modregning; man får altså lidt mere i folkepension. Og jo tidligere man kommer i gang med at spare ekstra op, jo mindre betyder det om måneden. Så hvis man lægger en plan i god tid, så undgår man også det meget ubehagelige, hvor man meget brat skal nedsætte forbruget på én gang,” siger Carsten Holdum og tilføjer, at den ekstra opsparing ikke behøver at blive indbetalt til pensionsordningen, men f.eks. også kan være i frie midler eller afdrag på gæld.

Gode råd til opsparing og tilbagetrækning

  • Opsparing handler i dag lige så meget om friheden til selv at vælge, hvornår man vil have mulighed for at stoppe på arbejdsmarkedet, som hvor stor en indkomst man får i pensionstiden
  • Læg tidligt og senest som 55-årig en plan for, hvordan arbejdslivet tænkes at forme sig. Der er stor forskel på ens behov for opsparing, hvis man går tidligere i forhold til, hvis man arbejder længere, hvor man bl.a. har mulighed for at få seniorpræmierne. 
  • Når der skal spares ekstra op, så husk at tælle al opsparing med, både pension, frie midler og friværdi, hvis den skal bruges. Det kan være en idé at starte med at spare op i frie midler, hvis man ikke er sikker på, at man kan klare det. For pension bliver bundet, og det gør opsparing i frie midler ikke. Her kan man så at sige ombestemme sig, hvis man alligevel ikke ønsker at spare ekstra op. Ulempen er så bare, at man kan blive ”fristet” over evne, bruger opsparingen, men fortryder.
  • Vi ser en stigende interesse for fleksibel tilbagetrækning, hvor man bliver flere år på arbejdsmarkedet, men ikke på fuld tid. Her kan pensionsopsparingen supplere indkomsten.