Job i PFA Bank
Der er mange fordele ved at arbejde i PFA Bank. Vi prioriterer din faglige og personlige udvikling højt og lægger samtidig vægt på, at du har plads til både arbejds- og fritidsliv.
Vi tilbyder også medarbejdergoder, som afspejler vores pensions- og forsikringsprodukter og vores fokus på sundhed, herunder en meget attraktiv pensions- og forsikringsordning med både PFA Forebygger, PFA Helbredssikring og PFA Kritisk sygdom.
Og så er der alt det andet også.Vi tror nemlig på, at gode rammer for medarbejderne giver en velfungerende arbejdsplads, som er det bedste udgangspunkt for at skabe en sund og bæredygtig forretning.
Fokus på din faglige udvikling og trivsel
Vi arbejder fokuseret på at skabe de bedste rammer for din kompetenceudvikling. Så er det op til dig at udnytte dem. Det sker gennem udviklingssamtaler og personlige handlingsplaner og med udgangspunkt i den enkelte medarbejders ønsker og behov.
Du har løbende 1:1 samtaler med din leder, så vi sikrer, at udvikling og trivsel ikke bare er noget, vi taler om til de årlige medarbejdersamtaler, men er en del af din hverdag.
Sundhed og mange andre personalegoder
Vores kantine er af høj standard og tilbyder hver dag et stort udvalg af sunde retter og frisk frugt. Vi har også en attraktiv aftale med en stor fitnesskæde og en stor og aktiv idrætsforening med alt fra yoga til golf og fodbold. Vi har egen sportssal. Og så er vores arbejdsplads 100 procent røgfri.
I PFA-koncernen har vi også kunstforening, vinklub, frisørordning, renseriordning, massageordning, rabatordninger og sommerhusordning.